5.3 Aktiviteter for at fremme aktiv aldring

Aktiviteter, der vil gavne aktiv aldring

Begrebet aktiv aldring blev oprindeligt fremmet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Grundlaget for det, der senere skulle blive til dette koncept, fremgår allerede af den internationale handlingsplan, der blev præsenteret i Wien i 1982. Dette nye fokus på aldring konsolideres imidlertid i løbet af 1990’erne. På denne måde definerede WHO aktiv aldring som:

” …processen med at optimere disse muligheder relateret til sundhed, deltagelse og sikkerhed med det mål at forbedre livskvaliteten for individer, når de bliver ældre… Gør det muligt for individer at nå deres fulde potentiale ud fra deres fysiske, sociale og mentale velvære i løbet af deres liv og at deltage i samfundet i henhold til deres behov, ønsker og evner… ”

Desuden er der tale om fire hovedaspekter:

• Sundhed (fysisk og psykisk)
• Deltagelse i samfundet
• Sikkerhed
• Livslang læring

Det første aspekt vil dog have stor indflydelse på de andre. Det betyder, at det bør være en prioritet at bevare den enkeltes sundhed, når han/hun bliver ældre.

Aldringsprocessen hos mennesker med indlæringsvanskeligheder medfører ændringer i antallet af fysiske og mentale helbredsproblemer svarende til dem, der findes hos mennesker uden allerede eksisterende udviklingshæmning.

Fordele ved aktiv aldring

Desværre bliver mennesker sædvanligvis mindre aktive, når de bliver ældre. En meningsmåling offentliggjort i halvfemserne viste, at kun 18% af befolkningen i alderen mellem 65 og 75 år forblev fysisk aktive. Og dette tal faldt til kun 15 % for befolkningsgruppen mellem 75 og 85 år. Imidlertid har forskellige undersøgelser vist stærke beviser for, at de ældre voksne, der er mere fysisk aktive sammenlignet med dem, der var mindre aktive:

• Lavere dødelighed, koronar hjertesygdom og hypertension
• Forbedret kardiorespiratorisk og muskulær funktion
• En forbedret kropssammensætning og vægt blev også observeret
• Forbedret knoglesundhed
• Mindre risiko for at falde
• Bedre bevarede kognitive funktioner
• Lavere risiko for at lide af moderate og svære funktionsnedsættelser
• Bedre søvnkvalitet
• Opretholdelse af en sund vægt og vægtkontrol
• Øget socialisering

Afhængigt af deres individuelle handicap kan mennesker blive påvirket på forskellige måder. Mennesker med Downs syndrom har for eksempel en tendens til at ældes hurtigere end den generelle befolkning, og de viser ofte tegn på aldring i 30’erne. De kan også blive ramt af demens fra en meget tidligere alder og i et hurtigere tempo.

Mange mennesker med lettere handicap kan dog forblive mentalt og fysisk aktive i 80’erne og derover, hvor udfordringerne ved aldring svarer til dem, der er i befolkningen generelt. Den mest virkningsfulde ændring vedrører dog sundheden. Når vores kroppe ændrer sig, er vi tvunget til at tilpasse os til deres ændrede realiteter og behov.

Fysisk vil alle begynde at opleve problemer med kroppen ved en vis alder. Disse problemer er afhængige af genetik, livsstil og tilfældigheder og er derfor unikke og individuelle. Sundhedsproblemer tidligere i livet vil ofte påvirke senere oplevelser, hvilket betyder, at mennesker med specifikke sundhedsbehov kan opleve, at disse problemer bliver større, efterhånden som de bliver ældre.

Planlægning af alderdommens krav vil derfor skulle begynde tidligere for nogle mennesker: et faktum, der forstærker nødvendigheden af regelmæssige helbredstjek. For nogle skal planlægningen af ‘alderdom’ måske begynde, når de fylder 50 år.

Aldringens indvirkning på mental sundhed bør ikke ignoreres. Stress forårsaget af fysiske helbredsproblemer, livsstilsændringer og/eller blot at nå et bestemt punkt i livet kan være betydelig og kan vise sig i psykiske problemer. Disse er måske ikke lige så tydelige som problemer med fysisk sundhed, men kan være invaliderende.

Aldring kan også være socialt udfordrende. Uanset om det er på grund af pensionering, dårligt helbred eller blot en progressiv ‘bremsning’, finder mange ældre sig i stigende grad koblet af samfundet og kan føle sig ensomme. Dette kan især være tilfældet for mennesker med indlæringsvanskeligheder, hvoraf mange har små sociale cirkler og har brug for støtte til at skabe og vedligeholde disse forbindelser.

Som et biprodukt af, at mange mennesker med indlæringsvanskeligheder lever længere, er det et relativt nyt, men støt stigende fænomen, at mennesker med indlæringsvanskeligheder overlever deres forældre. Dette har den yderligere betydning, at mange mennesker dermed mister deres forældre og deres primære omsorgspersoner på én gang; det er en situation, der skal planlægges efter. Også boligformer til ældre med udviklingshæmning byder på visse udfordringer, mange af disse boligbehov bliver dog mere i overensstemmelse med den brede befolknings behov. Mobilitetshjælpemidler er et almindeligt krav, ligesom mere regelmæssig adgang til hjemmebaseret støtte.

Aktiviteter for aktiv aldring

Generelt er der flere typer aktiviteter til aktiv aldring. Det, der er vigtigt, er, at disse aktiviteter hjælper ældre voksne til at forblive aktive både fysisk og kognitivt Det er vigtigt, at disse aktiviteter også kan bruges til socialt samvær eller endda til at lære nye ting. Fordelene ved aktiv aldring vil være større, jo mere aktive vi er.

Brætspil: stimulerer mental smidighed og er godt for social deltagelse.

At dyrke sport: fremmer en god fysisk og kognitiv sundhedstilstand og øget socialisering

Workshops og kurser: fremme læring og hjælper med at opretholde både kognitiv og fysisk sundhed