3.1 Introduktion og typer af demenssygdomme

3.1.1. Introduktion

Gennemgang af demensrater offentliggjort af WHO i 2020 viser, at 50 millioner mennesker verden over faktisk er ramt af demens, og 60 % af disse mennesker bor i lav- eller mellemindkomst-lande. Hvert år registreres 10 millioner nye tilfælde.

Ifølge skøn har mellem 5% og 8% af personer fra 60 år og opefter demens på et tidspunkt.

Skøn viser også, at der i 2030 vil være 82 millioner mennesker på verdensplan med demens, og dette antal vil fortsætte med at vokse indtil 152 millioner i 2050. Kort sagt stiger antallet meget hurtigt.

Men hvad taler vi om? Hvad er demens?

Selvom demens hovedsageligt rammer ældre mennesker, er det ikke en naturlig og uundgåelig konsekvens af aldring. Demens er et syndrom eller en samlebetegnelse for tilstanden ved en række sygdomme, karakteriseret ved svækkelse af kognitiv funktion. Med andre ord selvom risikoen for at udvikle demens stiger med alderen, skyldes det ikke alderen, men er forårsaget af forskellige sygdomme, der påvirker hjernen. Generelt involverer demens svækkelse af hukommelse, tænkning, orientering, forståelse, beregning, indlæringsevne, sprog og dømmekraft.

Som nævnt ovenfor stiger antallet af personer med demens hurtigt, og det er vigtigt at fremhæve, at dette er en af hovedårsagerne til handicap og afhængighed blandt ældre mennesker verden over.

3.1.2. Generelle symptomer på demens

Demens påvirker den enkelte på forskellig måde, afhængigt af personlighed og sygdommens virkninger. Generelt kan vi opdele følgende symptomer i tre stadier af demens:

Tidligt stadie: start af demens, i nogle tilfælde vides det ikke, at individet er på dette stadie.

• Hukommelsessvækkelse: mennesker med demens på dette stadium har tendens til at glemme nogle ting.
• Tidsmæssig desorientering: tab af tidsfornemmelse.
• Rumlig desorientering: kan føle sig fremmed selv på kendte steder.

Mellemstadie: på dette stadium bliver symptomerne mere tydelige og griber begrænsende ind i flere individers liv.

• Hukommelsessvækkelse: begynder at glemme aktuelle fakta eller begivenheder, også andres navne.
• Rumlig desorientering: øget rumlig desorientering, også i egen bolig.
•  
• Assistance: brug for hjælp til personlig pleje.
• Oplever nogle adfærdsmæssige ændringer.

Sen fase: denne sidste fase af demens skiller sig ud ved afhængighed og inaktivitet hos individer. Kognitiv svækkelse og svær nedsættelse af fysisk kapacitet.

• Alvorlig tidsmæssig og rumlig desorientering
• Vanskeligt ved at genkende familie og venner
• Stigende behov for personlig pleje og generel assistance
• Mobilitetsproblemer
• Adfærdsmæssige ændringer

Derudover oplever personer med demens også psykologiske forandringer som: angst, nervøsitet, paranoia eller depression.

Efter denne generelle gennemgang af nogle af de mest almindelige symptomer på demens, er sygdomme relateret til demens angivet nedenfor.

3.1.3. Almindelige former for demens

Der er mange forskellige former eller sygdomme, der forårsager demens eller kognitiv svækkelse. Ifølge oplysningerne offentliggjort af WHO i 2020 er Alzheimers sygdom den mest almindelige (60 % eller 70 % af tilfældene). Andre hyppige demensformer forklares i det følgende:

Neurodegenerative sygdomme påvirker centralnervesystemet, karakteriseret ved en progressiv og ofte langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner. Denne kategori omfatter: Alzheimers demens, Lewy Body demens og Frontotemporal demens.

Alzheimers demens

Som det er nævnt ovenfor, er Alzheimers sygdom den mest almindelige demensform på verdensplan. Den forårsager svækkelse af hukommelse, tænkning, adfærd og sociale evner, som påvirker individers evne til at leve et autonomt liv.

Det er en progressiv sygdom, og symptomerne bliver mere alvorlige som tiden går. I de første stadier påvirker denne sygdom de dele af hjernen, der styrer tanke, hukommelse og sprog. Mennesker med Alzheimers demens har en tendens til at glemme nogle detaljer (for eksempel: begivenheder, samtaler eller navneord). Korttidshukommelsessvækkelse efterfølges normalt af andre symptomer som svækkelse af problemløsning, dømmekraft og desorganisering. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, ender mennesker med Alzheimer med alvorlige hukommelsesproblemer, mister evnen til at udføre daglige aktiviteter selvstændigt og lider af adfærdsændringer (for eksempel: dårlig humør). Endelig har de brug for total- eller fuldtidspleje, hvilket kan være meget stressende for familiemedlemmer, som sandsynligvis vil have brug for ekstern eller professionel støtte.

Årsagerne til denne sygdom er ikke kendt, men forskere har identificeret nogle risikofaktorer, for eksempel: alder, familiebaggrund og genetik. I øjeblikket er der ingen kur mod denne sygdom, men der er nogle behandlingsformer, der kan reducere nogle symptomer på Alzheimers demens.

Lewy Body demens

Dette er en anden af de mest almindelige årsager til demens hos ældre mennesker. Lewy Body demens påvirker, lige som Alzheimers demens, evnen til at tænke. Den forårsager senere andre problemer såsom bevægelsessymptomer, synshallucinationer og visse søvnforstyrrelser.

Udvikling af denne demens er forårsaget af ophobning af Lewy-legemer i områder af hjernen, der styrer hukommelse, tænkning og bevægelse. På nuværende tidspunkt er årsagen til denne ophobning ukendt.

Lewy Body demens er også en progressiv sygdom, i de første stadier er symptomerne lette og forværres over tid. Symptomerne omfatter: tab af mentale funktioner, koncentrations- og opmærksomhedsforandringer, synshallucinationer, problemer med bevægelser og kropsholdning, søvnforstyrrelser og ændringer i adfærd og patienters humør.

Der er ingen kur mod denne type demens, men der er nogle behandlinger, der kan reducere eller afhjælpe symptomerne, for eksempel: fysioterapi, ergoterapi, visse farmakologiske behandlinger mv.

Frontotemporal demens

Det er en mindre almindelig form for demens, der ligner Alzheimers sygdom, men med den forskel, at den kun rammer nogle områder af hjernen.

Mennesker med frontotemporal demens oplever adfærdsændringer, talevanskeligheder og svækkelse af evnen til at tænke. Desuden kan tidlige adfærdsændringer hjælpe til at skelne denne sygdom fra Alzheimers sygdom. Mennesker med frontotemporal demens har en tendens til at opføre sig forkert i forskellige sociale miljøer eller situationer, for eksempel: impulsive handlinger, problemer med personlig hygiejne, humørsvingninger, vanskeligheder med at finde bestemte ord, nedsat evne til at læse eller skrive osv.

Der er ingen specifik behandling for denne sygdom, men der er visse farmakologiske behandlinger til at håndtere nogle symptomer, såvel som andre metoder såsom støttegrupper. Normalt kan patienter med denne lidelse leve mellem 8 og 10 år.

Vaskulær demens

Vaskulær demens, efter Alzheimers demens, er den næst hyppigste årsag til demens hos ældre over 65 år. Det sker på grund af en række små slagtilfælde over en længere periode. Et slagtilfælde eller en cerebrovaskulær sygdom er en afbrydelse eller blokering af blodforsyningen til enhver del af hjernen. Hvis blodgennemstrømningen stopper et par sekunder, kan hjernen ikke få ilt, og cellerne kan dø. Dette faktum forårsager en permanent skade i hjernen, og dette fører til symptomer.

De første symptomer er: besvær med lette aktiviteter, tab af interesse for aktiviteter, du engang har haft, sprogproblemer osv. Senere dukker flere symptomer op: ændringer i søvnmønstre, agitation, husker ikke aktuelle fakta eller begivenheder, genkender ikke sig selv eller hvem man er blandt andre.

Der er ingen behandling, der kan reparere skader forårsaget af slagtilfælde, det eneste, der kan gøres for at forbedre patienternes liv, er: kontrollere symptomerne og være opmærksom på risikofaktorer. Risikofaktorer omfatter: diabetes, rygning, hjertesygdomme, hypertension osv. Det anbefales også at være opmærksom på sunde kostvaner eller et alkoholindtag på max 2 genstande om dagen for eksempel.

Andre sygdomme

Der er andre sygdomme og lidelser, som har en direkte eller indirekte indflydelse på hjernens funktion og forårsager kognitiv svækkelse, f.eks.

• Huntingtons sygdom: Det er en genetisk lidelse, hvor neuroner i nogle dele af hjernen har tendens til at blive slidt ned. Det går i arv fra forældre til børn.
  Normalt opstår denne sygdom i voksenalderen, men den kan også forekomme i barndommen (mindre tilfælde).
• Multipel sklerose: Det er en autoimmun sygdom, der påvirker hjernen og rygmarven. Der er flere symptomer, det afhænger af placeringen og størrelsen af angrebet.
• Parkinson: Parkinsons sygdom forårsager døden af visse celler i hjernen, hvor der er kontrol over bevægelser og koordination. I årenes løb kan udviklingen af denne sygdom ende med demens.
• Creutzfeldt-Jakob: det er en sjælden hjernedegenerativ lidelse. Symptomerne starter over 60 år: hukommelsessvækkelse, adfærdsændringer, synsproblemer og dårlig koordination.

Lejlighedsvis reversible tilfælde

Der er nogle særlige tilfælde eller lidelser, der kan forårsage demens, men som kan vendes, hvis de opdages i tide. Tjek følgende liste for at vide, hvad disse undtagelser er:

• Nogle hjerneskader
• Nogle hjernetumorer
• Alkoholisme
• Nogle hjerneinfektioner
• Lavt niveau af B12-vitamin
• Niveauændringer af blodsukker, calcium og natrium

3.1.4. Forventninger og forebyggelse

I næsten alle tilfælde af demens er prognosen ikke god. Som det er nævnt ovenfor, er der ingen kur mod den mangfoldige gruppe af sygdomme, der forårsager demens. Selvom der er nogle behandlinger, der kan afhjælpe symptomerne, bliver situationen over tid værre.

Der er visse faktorer, der i sidste ende kan bidrage til demens, nogle af disse faktorer kan ikke ændres (alder, familiebaggrund osv.), mens andre kan overvejes for at reducere risikoen. Nedenfor finder du en liste over de risikofaktorer, der (til en vis grad) kan kontrolleres af alle:

• Kost og motion.
• Vitaminer og ernæringsmæssige ubalancer.
• Overdrevet alkoholforbrug.
• Rygning
• Kardiovaskulær risikofaktorer.
• Diabetes