4.1 Selvbestemmelse og autonomi for personer med handicap

TÆNK HVIS

… du ikke kunne bestemme, om du ville sove sammen med din kæreste i nat

… du ikke kunne bestemme, hvilken uddannelse du ville tage

… du ikke kunne bestemme, hvad du ville spise til aftensmad i aften

… du ikke kunne bestemme, hvornår og af hvem du fik besøg hjemme hos dig selv

… du ikke kunne bestemme, om du ville søge nyt arbejde

Alle voksne personer har ret til at bestemme over deres private forhold – undtagen i nogle få og afgrænsede situationer – og til i en vis grad at have indflydelse på den offentlige hjælp og støtte, de modtager.

Hvordan går det med

brugerindflydelsen og selvbestemmelsesretten

for brugere af sociale tilbud i Danmark?

Hvorfor er brugerindflydelse vigtig?

Og hvordan arbejdes der i dag med brugerindflydelse og selvbestemmelse for socialt sårbare og udsatte borgere og brugere af sociale tilbud?

Det er nogle af de spørgsmål, vi tager op i dette materiale.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT BESKÆFTIGE SIG MED BEGREBET BRUGERINDFLYDELSE FOR PÆDAGOGER/SOCIALARBEJDERE

Brugerindflydelse på det sociale område handler om basale medmenneskelige rettigheder såsom ligeværd,  respekt og lige muligheder.

I de seneste år har udviklingen på social- og beskæftigelsesområdet betydet

• en bevægelse væk fra passiv klientgørelse af systemets brugere, til

• at de nu i større udstrækning inddrages aktivt i at tilrettelægge og udvikle de sociale tilbud, de selv benytter i deres hverdag.

Brugerne af sociale tilbud bliver i højere grad hørt i dag end tidligere, og begreber som empowerment, inklusion og deltagelse har været nøgleord i bevægelsen mod øget brugerindflydelse.

Erfaringerne viser, at det at arbejde med brugerindflydelse åbner medarbejdernes

blik for værdien af brugernes ressourcer, vurderinger og input.

At det styrker brugernes engagement, initiativ og lyst til at deltage samt styrker de gode relationer både brugerne imellem og mellem medarbejdere og brugere.

Mange sårbare og socialt udsatte mennesker er dog fortsat afhængige af myndighedernes, de professionelles og de pårørendes hjælp.

Hjælp, som i mange tilfælde tager udgangspunkt i disse ’andres’ forestillinger om, hvad sårbare og socialt udsatte mennesker har behov for og ønsker i deres liv.

I arbejdet med mennesker, som har behov for social hjælp og støtte, er der derfor brug et rum, hvor de kan udøve deres ret til indflydelse og selvbestemmelse

– og i nogle tilfælde få støtte og opbakning til det.

Brugernes videns- og handlegrundlag i forhold til at tage indflydelsen på sig kan være begrænset på grund af sparsomme erfaringer med at have indflydelse, lavt selvværd, institutionsbaggrund og ringe adgang til viden om rettigheder og muligheder i det offentlige hjælpesystem.

Det er derfor nødvendigt med et vedvarende fokus på selvbestemmelse og brugerindflydelse i arbejdet med socialt sårbare og udsatte mennesker.

Derfor er brugerindflydelse og selvbestemmelse et nødvendigt tema for pædagoger og socialarbejdere.

Som pædagoger og socialarbejdere og andre professionelle medarbejdere i den sociale sektor skal I være med til at understøtte og øge muligheden for, at brugere af sociale tilbud har indflydelse på deres eget liv og hverdag – og altså på det tilbud og den støtte, de modtager.

RAMMER OG DEFINITIONER.

Der er 3 faktorer, der spiller sammen, og som man bør være optaget af, når vi taler om at styrke borgerens selvforvaltning og personlige autonomi.

Vi starter med at kigge på de overordnede rammer der er formuleret, hvad angår alle menneskers ret til selvforvaltning og personlig autonomi.

Artikel 1
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og bør handle mod hinanden i en broderskabets ånd.

Artikel 2
Enhver har ret til alle de rettigheder og friheder, der er fastsat i denne erklæring, uden forskel af nogen art, for eksempel på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som rets subjekt.

Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Er du ikke bekendt med De Forenede Nationers (FN) 30 formulerede menneskerettigheder – bør du som professionel omsorgsarbejder, læse og gøre dig bekendt med dem. Det kan du på

https://amnesty.dk/vores-arbejde/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder/

DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM PERSONER MED HANDICAP

Formålet med konventionen og definitionen af handicap

fremgår af konventionens artikel 1:

Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på

lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.

Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,

som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Konventionen indeholder et generelt forbud mod at diskriminere på grund af handicap.

Konventionen skaber stort set ingen nye rettigheder, men skal synliggøre allerede gældende rettigheder for at sikre, at borgere med handicap ikke blot teoretisk, men også i praksis har mulighed for at udnytte samme grundrettigheder som alle andre borgere.

Konventionen skelner nemlig mellem på den ene side økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (fx ret til social tryghed, til sundhed

og til deltagelse i kulturlivet) og på den anden side borgerlige og politiske rettigheder (fx ret til respekt for fysisk og psykisk integritet og for privatliv, herunder ret til selvbestemmelse og ret til ytringsfrihed).

Det er således generelt forbudt at diskriminere på grund af handicap.

Hvad angår statens forpligtelser med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal disse imidlertid blot opfyldes hen ad vejen i det tempo og i det omfang, de enkelte lande har ressourcer til det.

Problemet er så, at visse politiske og borgerlige rettigheder – ikke mindst i forhold til handicappede borgere – kun kan opfyldes ved hjælp af sociale og økonomiske ydelser. Således har en borger med handicap ret til at bestemme over sit private liv, men han eller hun har måske brug for andres hjælp for reelt at kunne udnytte denne rettighed.

Er du ikke bekendt med De Forenede Nationers (FN) formulerede menneskerettigheder for borgere med handicap – bør du som professionel omsorgsarbejder, læse og gøre dig bekendt med dem.

Det kan du på

https://menneskeret.dk/monitorering/internationale-rapporter/menneskerettighedskonventioner/handicapkonventionen

DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM PERSONER MED HANDICAP

Vi kigger på et eksempel:

Laila bor i et botilbud og ønsker spontant at gå i biografen en aften.

Hun har selvfølgelig ret til at

bestemme, hvad hun vil lave om aftenen, og hvad hun vil bruge sine penge til.

Det er en del af selvbestemmelsesretten, som skal respekteres, fordi det er en borgerlig rettighed.

Men hvis hun har brug for social hjælp (ledsageordning, støtteperson) til at udføre sine planer, så er der tale om en social rettighed, som ”blot” hen ad vejen skal opfyldes, så borgere med handicap ikke diskrimineres.

Det kan således i praksis være vanskeligt at udnytte grundlæggende rettigheder som fx selvbestemmelsesretten i forhold til sit private liv, når man har brug for offentlig hjælp til formålet. Kommunale serviceniveauer bliver en udfordring i forhold til retten til ikke at blive diskrimineret på grund af handicap.

RET TIL SELVBESTEMMELSE OG PLIGT TIL AT UDVISE OMHU

Retten til respekt for sit privatliv og hermed selvbestemmelsesret gælder for alle borgere.

Det betyder, at også borgere med ganske alvorlig psykisk svækkelse skal sikres beskyttelse af retten til selvbestemmelse.

Det er selvsagt en udfordring, da ubetinget beskyttelse af retten til at bestemme over sit private liv indebærer en risiko for, at nogle af de allersvageste borgere kan blive udsat for omsorgssvigt, hvis de bruger deres ret til selvbestemmelse til at træffe beslutninger, som i nogle tilfælde kan være uhensigtsmæssige eller endda direkte skadelige for dem selv.

Det kan give nogle dilemmaer for de medarbejdere, som både skal drage omsorg for disse borgere og sikre deres ret til selvbestemmelse.

RIGHT OF SELF-DETERMINATION AND DUTY OF CARE

Forestil dig, at du fx arbejder med at yde pædagogisk støtte og hjælp til disse personer, som alle har betydeligt nedsat psykisk funktionsevne:

• Anna har betændelse i en tand og har ikke forståelse for, at en tur til tandlægen kan hjælpe hende af med smerterne.
• Berta har diabetes og spiser fem poser lakridskonfekt hver dag.
• Carsten bliver meget aggressiv, når han drikker alkohol – han drikker gerne to kartoner hvidvin hver dag.
• Dorthe vil pierces hele vejen op ad højre arm.
• Erik lider af KOL og har gerne ild i en smøg hele dagen.
• Frida vil ikke have klippet tånegle og kan derfor ikke længere passe sine sko.
• Gudrun ligger i sin seng det meste af dagen med ryggen til verden – hun er våd af tis og vil hverken vaskes eller ud af sin seng.
• Herdis vil gå ud en frostklar nat i en tynd natkjole, men kan slet ikke orientere sig i trafikken på egen hånd.
• Janus elsker sin knallert, men han har ingen forståelse for færdselsregler.

Det er ikke sådan, at man slet ikke må gøre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Men der skal være lovgivet om disse undtagelser, før det er tilladt.

Det er lovgiverne i et land – og ikke medarbejderne eller ledelsen – som bestemmer, i hvilke situationer det kan være tilladt at gribe ind i borgerens privatliv og dermed selvbestemmelsesret.

Man kan stærkt forenklet udtrykke det som, at det ikke er lovligt at gøre indgreb i borgernes ret til at bestemme over deres private forhold, medmindre der er en retsregel, som giver adgang til det.

Det gælder også, selvom man handler i omsorg for en psykisk eller fysisk skrøbelig borger.

På det sociale område har Folketinget således vedtaget forskellige særlige omsorgsregler, der indbefatter indgreb i selvbestemmelsesretten.

Hertil kommer medarbejdernes arbejdsmiljøregler, som også kan indskrænke borgernes selvbestemmelsesret, fx i de tilfælde hvor psykisk sårbare borgeres hjem tillige er medarbejdernes arbejdsplads.

Det er bl.a. regler om rygning og om arbejdsredskaber, som borgerne ikke ønsker installeret i hjemmet, der skaber dilemmaer i forhold til selvbestemmelsesretten.

CASE 1:

BENT OG AFFALDSPOSERNE

Bent er 78 år.

Han lider af Alzheimers demens,

som gør, at han husker meget dårligt og derfor ikke kan klare sig selv i hverdagen.

Sygdommen bliver hele tiden værre. Nogle gange tror han, at han er 12 år og skal i skole, og han kan fx ikke altid huske, om han har spist i løbet af dagen.

Han har indtil for nyligt boet sammen med sin kone, men nu er det blevet for stor en opgave for hende at hjælpe ham i hverdagen. Bent er derfor flyttet på plejecenter.

På plejecentret har hver afdeling en stor affaldssæk, som medarbejderne hver dag skal bære ud i en stor container.

Bent synes ikke, at de kvindelige medarbejdere skal bære rundt på tunge affaldssække og sætter en ære i at gøre det for dem – selvom han på grund af sin alder efterhånden er lidt usikker på benene.

Nogle af medarbejderne synes, at det er rigtig godt at se, at Bent deltager og udfører en opgave, som han finder meningsfuld.

De mener, at det giver ham større livskvalitet.

Andre synes ikke, at han bør gøre det, fordi det er for tungt for ham, og han kan falde og slå sig.

Her i vinter, hvor der er sne og is udenfor, er det endnu mere usikkert at gå ud med affaldssækkene – både for medarbejderne og for Bent.

Nogle af medarbejderne vil derfor ikke længere tage ansvar for at lade Bent gå ud med sækkene.

Bents kone fortæller, at han altid har været en gentleman og sat en ære i at være til gavn for andre, også selvom det har medført visse risici.

Hun siger, at hans liv ikke vil give mening, hvis han ikke får lov til

at hjælpe. Bent selv kan slet ikke se, at der er et problem: ”Vi kan vel alle sammen komme til skade”, siger han.

OPGAVE TIL REFLEKSION

CASE 1

• Hvad er der på spil med hensyn til brugerindflydelse og selvbestemmelse i situationen?
• Hvordan vil du som medarbejder forholde dig til Bent og hans pårørende

CASE 2:

ASTRIDS NEVØ

Astrid på 34 år bor i et socialpsykiatrisk botilbud, fordi hun ikke kan overskue almindelige opgaver som hygiejne, madlavning og rengøring.

Astrid har udelukkende sin førtidspension at leve af, og derfor er økonomien stram.

Hun låner penge af de andre beboere og har en relativt stor gæld – hvilket betyder, at de andre beboere kigger skævt til Astrid og kræver deres penge tilbage.

Astrids nevø på 14 år kommer til hendes store glæde på besøg en gang om ugen.

Astrid stikker nevøen 500 kr. hver gang, han er på besøg.

OPGAVE TIL REFLEKSION
CASE 2

• Hvad er der på spil med hensyn til brugerindflydelse og selvbestemmelse i situationen?
• Hvordan vil du som medarbejder forholde dig til Astrid og den beskrevne situation?

DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM MENNESKERETTIGHEDER

Konventionen fastsætter nogle grundlæggende rettigheder, en af disse (konventionens artikel 8) lyder sådan:

• Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Selvbestemmelsesretten er en del af den beskyttelse af privatlivet, som denne regel (artikel) handler om.

Stater har forpligtet sig til at sikre, at offentlige myndigheder respekterer borgernes privatliv både ved ikke selv at krænke borgernes privatliv og ved at sørge for, at borgere ikke krænker hinandens privatliv.

HVAD SIGER DEN DANSKE GRUNDLOV/GRUNDLOV?

GRUNDLOVEN

Grundlovens regler om frihedsrettigheder skal ligeledes i nærmere bestemte situationer værne om borgernes ret til at bestemme over egne forhold.

Reglerne er således ment som en beskyttelse af vilkårlige indgreb i disse forhold fra statens side. Det er regler om retten til frit at kunne bevæge sig, privat ejendomsret, brevhemmelighed, forsamlingsfrihed osv.

HUSK

at du som pædagogisk personale og socialrådgiver er repræsentant for den danske stat.

Dansk iNSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

Retten til selvbestemmelse følger af menneskerettighederne.

Alle mennesker har ret til at træffe valg og beslutninger, der vedrører dem selv, forudsat at det ikke kolliderer med andres ret til selvbestemmelse. Særlige forhold gør sig gældende for mindreårige og personer under værgemål.

Retten til selvbestemmelse er helt central at forholde sig til.

Den har betydning for, hvordan pædagogiske medarbejdere i sociale tilbud kan yde social omsorg og støtte.

Det er derfor vigtigt at kende de lovgivningsmæssige rammer for både selvbestemmelse og social omsorg, når man skal sikre, at brugerne af de sociale tilbud har indflydelse på deres eget liv og deres hverdag.

Der findes mange sociale, kulturelle og religiøse forklaringer på, hvorfor uberettiget social kontrol eksisterer.

Det væsentlige er imidlertid, at det ene menneskes eventuelle ønske om at adfærdsregulere det andet ikke må gøres til en begrundelse for, at et andet menneske ikke har mulighed for selv at vælge det liv, hun eller han gerne vil leve.

Den enes ’regelsæt’ må ikke have følger for en anden i en sådan udstrækning, at den andens selvbestemmelse over egen krop og frihed til selv at træffe valg krænkes.

Pigeomskæring og tvangsægteskaber er eksempler på indskrænkelser i selvbestemmelsesretten,

https://menneskeret.dk/ret-selvbestemmelse

Definitioner

Graden af selvforvaltning, selvbestemmelse og autonomi er en persons eller gruppes evne til at udøve alle nødvendige reguleringsfunktioner uden indblanding fra en ekstern myndighed.

Autonomi er at være uafhængig af andre og/eller at træffe afgørelse om egne anliggender, navnlig på områder og institutioner, der har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelse.

Hvad er personlig autonomi?

Individuel autonomi er en idé, der generelt forstås at henvise til evnen til at være ens egen person, at leve sit liv i henhold til grunde og motiver, der tages som ens egne og ikke produktet af manipulerende eller forvrængende eksterne kræfter, for at være på denne måde uafhængig.

Selvbestemmelse, det vil sige retten til at bestemme for sig selv og sit eget liv.

Deltagelse, det vil sige retten til at bestemme med andre.

Demokrati er retten til at bestemme sammen med mange andre.

Selvbestemmelse, retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv.

Er det vigtigt for dig at bestemme over dit eget liv?

Hvorfor er det vigtigt for dig at bestemme over dit eget liv?

Hvilke følelser ville det vække i dig, hvis din selvbestemmelse reduceres.

Kig på de 5 ting/områder, du tidligere udpegede som vigtige selvbestemmelsesområder og overvej om du vil føje noget til? Eller føje nogen til.?

Medbestemmelse er retten til at bestemme sammen med andre.

Hvor/hvornår i dit liv har du måttet opgive din suveræne selvbestemmelse til fordel for medbestemmelse med en eller flere personer i dit privatliv.

Hvad mister du – hvad har du mistet? Ved at opgive din selvbestemmelse til fordel for medbestemmelse?

Hvad mister du – hvad har du mistet? Ved at opgive din selvbestemmelse til fordel for medbestemmelse?

Har du oplevet at du helt har mistet din selvbestemmelsesret.

OM CIVILERETTIGHEDER OG BRUGERRETTIGHEDER

Brugerindflydelse, brugerinddragelse, empowerment, selvbestemmelse og medbestemmelse – der er mange begreber i spil, når det handler om at sikre, at brugere af sociale ydelser får indflydelse på deres liv og hverdag.

Spørgsmål om selvbestemmelse og medbestemmelse handler om grundlæggende borgerrettigheder for alle, mens brugerindflydelse og brugerinddragelse handler om rettigheder for modtagere af sociale ydelser.

Begge typer rettigheder er relevante for brugere af sociale ydelser.

Nedenstående tabel viser forskellen mellem at være borger og bruger, hvor udgangspunktet er forskelle på rettighedsniveau:

En bruger af et socialt tilbud er på én og samme tid almindelig samfundsborger og bruger af en offentlig social ydelse.

At være bruger af et offentligt tilbud og afhængig af andres hjælp kan – afhængigt af, hvordan denne hjælp tilrettelægges – betyde, at muligheden for at udøve almindelige borgerrettigheder i forhold til selvbestemmelse og medbestemmelse indskrænkes.

Samtidig har tilrettelæggelsen af den ydede bistand og støtte indflydelse på, i hvilket omfang det er muligt at udøve sine brugerrettigheder i forhold til inddragelse og indflydelse på bistand og støtte.

Pædagoger/socialarbejdere og andre fagfolk i de sociale tjenester er ansvarlige for at tage brugernes rettigheder – både som borgere og brugere – seriøst og integreret de er en naturlig del af den hjælp og støtte, der ydes.

Det er en del af den pædagogiske opgave.

At arbejde med brugerindflydelse i sociale tilbud handler derfor om at skabe kultur og rammer, der understøtter brugernes muligheder for at udøve både bruger- og borgerrettigheder.

BORGERRETTIGHEDER:

SELVBESTEMMELSE OG MEDBESTEMMELSE

Selvbestemmelse og medbestemmelse er grundlæggende borgerrettigheder.

Selvbestemmelse handler om retten til at bestemme over sig selv og sit liv.

Hjemme er selvbestemmelsesretten suveræn, her kan du gøre stort set, hvad du vil.

Medbestemmelse er retten til indflydelse, der deles med andre, og der skal typisk indgås kompromiser. I en familie deler du f.eks. beslutningsretten med din kæreste, børn og/eller dine forældre.

I boligområder deler man beslutningsretten om for eksempel fællesarealer med de andre beboere, mens man i drop-in-centre i fællesskab for eksempel kan udarbejde regler for, hvordan man må opføre sig på stedet.

Mere generelt har vi alle indflydelse på det danske samfund gennem vores stemmeret til for eksempel folketings- og kommunalvalg.

BRUGERRETTIGHEDER:

BRUGERINDFLYDELSE OG BRUGERINDDRAGELSE

Retten til inddragelse og indflydelse er specifikt knyttet til situationer, hvor borgeren også er bruger af en social ydelse.

Det kan fx have betydning for den hjælp, personen modtager på et bosted, et krisecenter, et drop-in center, via en kontaktperson, hjemmehjælp, økonomisk støtte, et uddannelsestilbud eller beskæftigelsesvejledning.

CASE 3:

JOHN OG MARIA VIL HAVE ET BARN

John og Maria er i 30’erne og har begge udviklingshæmning.

De bor sammen i en beskyttet lejlighed, der ligger i en lille klynge af boliger for mennesker med udviklingshæmning.

Der er også et fælleshus, hvor alle spiser aftensmad på hverdage.

I dagligdagen er en lille gruppe pædagoger tilknyttet boligerne, de hjælper beboerne med de ting, som kan være svære.

John og Maria har i mange år ønsket sig et barn.

De er vant til at være sammen med børn, og Hanne er en meget vellidt medarbejder i en beskyttet stilling i en nærliggende børnehave.

Pædagogerne omkring John og Maria har hjulpet dem med at gennemtænke alle de udfordringer og konsekvenser det har at få et barn, og parret føler sig godt klædt på til at blive forældre.

Det er dog ikke alle, der synes, at det er en god idé, at de skal have deres eget barn, særligt Marias forældre er modstandere af det.

Marias mor er nu begyndt at henvende sig til pædagogerne og siger ting som; ” John og Maria har svært nok ved at klare deres egen hverdag – de kan ikke klare også at tage vare på et barn, det må I støtte os i.”

OPGAVE 3 TIL REFLEKSION

Hvad er der på spil i forhold til brugerindflydelse og selvbestemmelsessituation?

Hvordan vil I som medarbejdere forholde jer til John og Maria og deres slægtninge?

TILFÆLDE 4:

TORBEN OG HERBERGET

Torben er ingeniør, men nu arbejdsløs.

Han blev skilt fra sin kone for to år siden og fik på grund af depression og et stigende alkoholforbrug gennem længere tid ikke betalt sin husleje og sine regninger.

Han er nu blevet sagt op fra sin lejlighed og bor på et herberg for hjemløse.

Han vil gerne have det bedre og er følger behandling for både depression og sit alkoholmisbrug.

Der er på herberget helt faste regler for hverdagen, Fx skal alle være til morgenmad senest kl. 8.30.

Torben sover dårligt om natten, og falder tit først rigtigt i søvn ved fem-sekstiden om morgenen.

Han ville derfor ønske, at han kunne få lov først at spise morgenmad kl.10.00.

Torben har ikke særlig god kontakt til sin kontaktperson, en ung nyuddannet kvinde på 23 år.

Hun er dygtig nok til sit arbejde, men han synes, at det er ubehageligt at skulle sidde og fortælle hende om sit liv, sine problemer, og hvordan han har det.

Han tænker, at det måske ville være bedre for ham at have en kontaktperson, der er lidt ældre, men samtidig at han nok ikke kan tillade sig have det sådan.

Hun gør jo sit arbejde – og gør ikke noget forkert.

Men han har det svært med relationen og oplever, at samtalerne om hans handleplaner er svære.

OPGAVE TIL REFLEKSION
LÆS CASE 4 OG DISKUTER:

Hvad står der på spil med hensyn til brugerindflydelse og selvbestemmelse i situationen?

Hvilke muligheder er der for at ændre den situation, Peter befinder sig i?

Hvad tænker du om det medarbejderne gør?

SELVBESTEMMELSE UNDERSØISK OPFYLDELSE AF ET GRUNDLÆGGENDE MENNESKELIGT BEHOV;
 VÆR UKONTROLLØDIG

• Hvad skal der til for at træne; selvbestemmelse.Hvordan træner man andres kompetencer til at udøve mere selvbestemmelse.
• Hvad er forbindelsen mellem personligt ansvar og retten til selvbestemmelse?
• Hvad skal der til for at kunne tage personligt ansvar? Hvilke kompetencer skal man besidde?
• Hvad skal en person være forberedt på, hvis personen selv vil bestemme?

Skriv dine første refleksioner om disse 4 spørgsmål ned.

Er du enig i følgende synspunkt

Ofte har mennesker, der ikke tager ansvar for deres eget liv, en følelse af at være offer for omstændigheder. I en sådan situation hersker selvmedlidenhed, og man kan have en fornemmelse af, at verden er imod dig, og at man sidder fast.

Hvis JA – hvorfor tror du det er sådan

Er du enig i følgende synspunkt

At have mulighed for eller ret til total selvbestemmelse kræver, at personen er i stand til at tage ansvar for sit eget liv.

Hvis JA – hvorfor tror du det er sådan

Hvad sætter begrænsninger for selvbestemmelse?

Hvem sætter begrænsningerne for beboernes/klienternes mulighed for at udøve selvbestemmelse?

• Nationale love og bestemmelser
• Institutionelle regler og bestemmelser
• Personlige medarbejderværdier og synspunkter?
• Hvad ellers – efter din mening?

At arbejde med andres ret til selvbestemmelse kræver at man har:

• Kendskab til national lovgivning – og hvordan den fortolkes og administreres
• 250 Den, der sætter en anden person i hjælpeløs tilstand eller efterlader en person i dennes varetægt i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.

Værgemålslovens bekendtgørelse

En patient kan indlægges på en psykiatrisk afdeling mod sin vilje, hvis følgende 2 forudsætninger er opfyldt:

Patienten er sindssyg (psykotisk) eller er i en tilstand, der må sidestilles med det, og det ville være uforsvarligt ikke at tilbageholde personen til behandling, fordi:

Udsigten til helbredelse eller en væsentlig og afgørende forbedring af tilstanden vil ellers være væsentligt forringet

Han eller hun udgør en åbenlys og betydelig fare for sig selv eller andre (såkaldt farekriteriet).

Hvad er udfordringen i andre sektorer? Når det kommer til selvbestemmelse

Selvbestemmelse er en af de vigtigste værdier i sundhedsvæsenet, og det modsatte er tvang.

Tvang i sundhedsvæsenet er ikke tilladt andet end ved meget dårlige psykiatriske patienter.

I sidste ende kan man derfor ikke tvinge en dement til at spise, selvom hun ikke forstår konsekvenserne af ikke at gøre det,”

siger Helle Mathar, lektor ved Professionshøjskolen Metropol og blandt andet underviser i etik.

Et nej er et nej
De største dilemmaer opstår, når det kommer til patienter, der er uarbejdsdygtige, for eksempel fordi de er bevidstløse, demente, forvirrede eller i den lettere ende af den psykiatriske skala.

Direkte konsekvenser

Når patienter går ind i akut, planlagt eller ambulant, sker det regelmæssigt, at patienter nægter at acceptere hele eller dele af behandlingen. Dette kan give sundhedspersonale en række vanskelige etiske og juridiske overvejelser.

En kræftpatient, der ikke vil fortsætte sin behandling, risikerer at dø.

En hjemløs, der ikke vil have behandlet sine sår, risikerer koldbrand og potentiel amputation og død.

En person ønsker ikke vital blodtransfusion på grund af sin religiøse overbevisning.

En dement borger, der ikke vil have sondemad, selvom konsekvensen kan være fatal.

En dement borger, der ikke vil have sondemad, selvom konsekvensen kan være fatal.

Hvilke institutionelle regler og rammer begrænser på din arbejdsplads niveauet for selvbestemmelse for målgruppen
Reflekter og nedskriv de institutionelle regler og indstillinger på din arbejdsplads begrænser niveauet af selvbestemmelse til dit sind?

Hvilke personlige medarbejderværdier og synspunkter blandt dine kolleger begrænser din oplevelse af niveauet af selvbestemmelse for målgruppen
Reflekter og nedskriv de værdier og synspunkter blandt dine kolleger, der efter din mening begrænser niveauet af selvbestemmelse for din brugere?

Hvilke personlige værdier og synspunkter kan du genkende hos dig selv – hvilket niveau af selvbestemmelse for brugerne på dit arbejdsplads
Reflekter og nedskrive de værdier og synspunkter, du har, der efter din mening begrænser niveauet af selvbestemmelse