4.2 Introduktion til selvstyre og personlig autonomi

Hvordan underviser du i selvbestemmelse?

Det er vigtigt at huske – når man vil lære, stimulere og udvikle andres forudsætninger for at udøve deres selvbestemmelse – at forudsætningerne for at udøve selvbestemmelse kan variere fra ikke eksisterende til totalt – helt afhængig af situationen og sammenhæng.

Det er vigtigt, at du som medarbejder hele tiden er opmærksom på, hvor det næste udviklingspotentiale er for den pågældende, i forhold til at øge selvbestemmelsen

DEN PÆDAGOGISKE OPGAVE

Denne del giver et indblik i, hvordan pædagoger og omsorgsmedarbejdere konkret kan arbejde med brugerindflydelse og selvbestemmelse i det pædagogiske arbejde.

Hvad det er vigtigt at være opmærksom på, når brugerindflydelse sættes på dagsordenen, og hvad man i praksis kan gøre for skabe forandringer i hverdagen og rum for mere brugerindflydelse og selvbestemmelse.

AT SÆTTE BRUGERINDFLYDELSE OG SELVBESTEMMELSE PÅ DEN PÆDAGOGISKE DAGSORDEN

At sætte brugerindflydelse på dagsordenen i sociale tilbud er en faglig og ledelsesmæssig opgave.

Medarbejdere og ledere spiller en meget vigtig rolle ift. at skabe rammer, som giver mulighed for og rum til brugernes indflydelse.

Det handler om at skabe en kultur, hvor det er en naturlig del af det pædagogiske arbejde, og en kultur, hvor brugere, medarbejdere og ledere hele tiden stiller spørgsmål ved hverdagens selvfølgeligheder; hvem der tager beslutning om hvad, og hvordan hverdagen planlægges og struktureres.

Det er sjældent brugerne selv, der sætter mere brugerindflydelse og selvbestemmelse på dagsordenen.

Forklaringerne kan være mange. Brugerne kan være autoritetstro, de kan føle sig afhængige af andres hjælp og velvilje og vil derfor ikke tale om deres egne behov.

Brugerne har ikke nødvendigvis viden om borger- og brugerrettigheder, de er vant til, at andre tager beslutninger på deres vegne – de er ikke ’trænede’ i at bruge deres indflydelse; eller brugernes liv er så kaotisk, at spørgsmålet om brugerindflydelse skubbes i baggrunden.

Μedarbejderne og lederne på sociale tilbud har derfor et stort ansvar i forhold til at sikre og understøtte et fokus på brugerindflydelse og selvbestemmelse.

Det kræver, at der arbejdes aktivt med at ændre kulturen hos både brugere, medarbejdere, ledere og pårørende.

Og det betyder, at alle aktører skal bryde med gamle vaner og holdninger.

Det giver både organisatoriske og faglige udfordringer.

SKAB RUM FOR FÆLLES DRØFTELSE

For at lykkes med at øge brugerindflydelsen og selvbestemmelsen er det afgørende, at medarbejdere og ledere flytter sig fra en ’omsorgsposition’ til at vær inspirerende og understøtte brugernes egne ressourcer.

Det kan betyde, at medarbejdernes faglige fodfæste og identitet som omsorgsgivere udfordres og forandres.

Og det kan opleves usikkert og utrygt for både brugere og pårørende.

At sætte brugerindflydelse og selvbestemmelse på dagsordenen er i den forstand en udviklingsproces i organisationen.

Både ledere, medarbejdere og brugere er nødt til at deltage aktivt i processen, for at det kan lykkes.

SKAB RUM FOR FÆLLES DISKUSSION

Det er helt centralt, at alle involverede får mulighed for at tale sammen om, hvad brugerindflydelse og selvbestemmelse er, og hvordan det kan relateres til det konkrete sociale tilbud:

• Hvad er holdningerne til brugerindflydelse og selvbestemmelse?
• Hvordan kan brugerindflydelsen øges? Er vi overhovedet enige om, at det er en god idé?
• Hvad kan vi gøre for at fastholde fokus på brugerindflydelse og selvbestemmelse?
• Og hvordan kan vi forestille os at ændre den nuværende praksis?

Det er blot nogle af de spørgsmål, der bør være fælles diskussion om.

Det er i første omgang ledelsens og medarbejdernes ansvar at skabe dette rum for refleksion og meningsudveksling, men der skal arbejdes henimod at brugerne i så

høj grad som muligt tager aktivt del i processen. Fx ved at beslutte, hvordan og hvornår drøftelserne bedst finder sted – ved selv at planlægge møder og beslutte temaer, og ved selv være ordstyrere og referenter.

VIGTIGE FAKTORER AT FORHOLDE SIG TIL

Der er flere formelle og uformelle rammer og vilkår, som spiller en rolle for brugernes muligheder for at have indflydelse på deres eget liv og det tilbud, de modtager, samt for medarbejdere og lederes forudsætninger for at arbejde med at øge brugerindflydelsen.

Nogle af disse rammer knytter sig til praktiske forhold, lovgivningen eller lokale retningslinjer for de sociale tilbud, mens andre handler om vaner og rutiner hos både brugere, medarbejdere, pårørende og ledere.

Nogle kan ændres, andre er uforanderlige vilkår.

Det er altid vigtigt at være opmærksom på disse rammer og vilkår, der har eller kan have betydning for arbejdet med brugerindflydelse i praksis.

VIGTIGE FAKTORER AT OVERVE

Det kan fx være relevant at stille spørgsmål ved og forholde sig til:

Fortsættes på næste slide

Magt:
Hvem ’har magten’ på det sociale tilbud? Hvem sætter dagsordenen og hvem tager oftest beslutninger på stedet?

Aktører:
Hvem spiller en rolle, når der skal arbejdes med brugerindflydelse?

Brugere, pårørende, medarbejdere, andre? Hvilke meninger og holdninger har fx de pårørende, og hvilken rolle spiller de ift. at øge brugerindflydelsen og selvbestemmelsen?

Kulturelle normer og standarder:
Hvordan er kulturen på det social tilbud?

Hvilke selvfølgeligheder og ’sådan-plejer-vi-at-gøre-praksis’ er der, som har betydning for brugerindflydelsen og selvbestemmelsen på stedet?

Lovgivningsmæssige rammer:
Hvilken lovgivning er relevant at forholde sig til ift. brugerindflydelse på det sociale tilbud?

Lokal kommunal praksis:
Er der særlige lokale retningslinjer, som det er nødvendigt at forholde sig til eller ændre? – fx at brugerne ikke må komme i køkkenet pga. hygiejnehensyn eller lignende.

Ressourcer:
Hvilke ressourcer er der, som kan være med til at understøtte en forandringsproces? Tid, medarbejdere, økonomi, politiske målsætninger mv.

Kompetencer:
Kræver arbejdet med brugerindflydelse opmærksomhed på udvikling af kompetencer? Har medarbejderne den nødvendige viden og faglige kompetencer? Har brugerne kompetencerne, så de i højere grad kan udnytte deres ret til indflydelse?

Fysiske rammer:
Understøtter de fysiske rammer arbejdet med brugerindflydelse, eller skaber de barrierer?

Motivation:
Hvem har bestemt, at der skal arbejdes med brugerindflydelse? Hvilke motivationsfaktorer eller hvilken modstand kan der være hos de involverede?

Metoder:
Hvilke metoder er tilgængelige? Hvor kan der hentes inspiration? Kan stedet selv iværksætte forandringsprocessen, eller er der brug for støtte udefra?

Ovenstående er eksempler på faktorer, som man skal forholde sig til.

Der kan være meget andet i spil, og de nævnte faktorer vil ikke altid være lige relevante i alle sociale tilbud.

Pointen er, at arbejdet med brugerindflydelse påvirkes af og vedrører mange forskellige aspekter af det sociale tilbud

OPGAVE TIL REFLEKSION
OVERVEJ MED DIG SELV

Hvilke andre faktorer kan påvirke arbejdet med at øge brugerindflydelsen og selvbestemmelsen?

Hvilke faktorer kan du som pædagogisk personale/socialrådgiver selv påvirke? Og hvordan?

AKTØRER OG PERSPEKTIVER

Mange forskellige aktører kan være involveret i at sikre et fokus på brugerindflydelse, -inddragelse og selvbestemmelse:

Brugerne, medarbejderne, ledelsen, pårørende og andre.

Når brugerindflydelse sættes på dagsordenen er det væsentligt at have blik for alle aktører.

Både hvad de kan og skal bidrage med i processen, og hvad der kan give modstand hos de enkelte aktører.

Det er afgørende at lykkes med at motivere alle involverede parter til at bakke op om at øge brugerindflydelsen.

Det kræver, at der sker en løbende drøftelse og meningsudveksling om emnet, hvor alle perspektiver kommer frem og bliver taget alvorligt.

Perspektiverne er mange.
Efterfølgende præsenteres en række eksempler på, hvad der kan skabe udfordringer og modstand hos de forskellige involverede, og som det derfor er vigtigt at diskutere i fællesskab:

Brugere

Kender ikke egne muligheder for selvbestemmelse, indflydelse og inddragelse.

Er vant til, at mange ting bliver gjort for dem – og det kan de egentlig godt lide.

Føler sig utrygge ved det ansvar, der følger med øget indflydelse og selvbestemmelse.

Medarbejderne

Oplever det som en kritik af deres faglighed: ”Gør vi det ikke godt nok?!”

Er nervøse for, at den øgede indflydelse vil kunne skade brugerne, fordi de ikke er i stand til at træffe fornuftige valg og gennemskue konsekvenserne af disse.

Er bange for at skulle stå til ansvar for brugernes egne beslutninger, hvis der opstår problemer.

Har ikke lyst til at slippe kontrollen – deres arbejde bliver mere uforudsigeligt og sværere at planlægge.

Ledelsen og organisationen

Forestiller sig, at arbejdet med brugerindflydelse kræver flere ressourcer og kan give flere omkostninger.

Er nervøse for skandalesager, hvis brugerne får mere ansvar.

Pårørende

Er bange for, at deres pårørende (brugerne) ikke er i stand til at forstå konsekvenser og træffe ’de rigtige’ valg.

Er bange for, at deres pårørende kan komme galt af sted eller fortryde valg, de har truffet.

Ser den øgede brugerindflydelse som fralæggelse af ansvar fra medarbejdernes side.

Det er vigtigt at tale med alle involverede om forestillinger og forventninger til arbejdet med at øge brugerindflydelsen.

SÆTTER BRUGERINDFLYDELSE & SELVBESTEMMELSE PÅ DEN PÆDAGOGISKE DAGSORDEN

KULTUR OG VANER

Kulturen hos medarbejdere og beboere på et socialt tilbud spiller en stor rolle for brugernes mulighed for indflydelse og selvbestemmelse.

Det kommer ofte til udtryk i form af en række vaner, rutiner og uskrevne regler, som opleves som ’en naturlig del af hverdagen’, og som der derfor ikke stilles spørgsmålstegn ved.

I mange lande er institutionsbegrebet under afvikling som led i den stadig løbende proces fra ophold i totalinstitution mod privatliv i egen bolig og inklusion i samfundet for borgere med brug for sociale – og herunder pædagogiske indsatser.

Ved at ophæve institutionsbegrebet ønskede man at adskille bolig og social støtte, så hjælpen ikke længere skulle gives som en ’pakkeløsning’ med bolig og social støtte i ét tilbud.

Den sociale støtte skal derimod gives der, hvor borgeren i forvejen bor, ligesom det gælder for alle andre borgere.

Borgeren skulle således ikke skifte bolig for at få den nødvendige sociale indsats, medmindre den slet ikke kunne gives i den hidtidige bolig.

Incitamentet til denne ændring var et politisk ønske om at styrke beboernes position i forhold til medarbejdere og ledelse og dermed tydeliggøre, at retten til selvbestemmelse og privatliv i egen bolig gælder alle borgere, uanset hvilken bolig man har.

CASE: 5

IDA OG HENDES SØSTER

Ida er 45 år og bor i et botilbud for mennesker med udviklingshæmning.

Det betyder meget for Ida, at hendes hår sidder pænt.

Hun vil gerne klippes jævnligt og nogle gange også permanentes. Idas søster henvender sig på et tidspunkt til Idas kontaktperson og giver udtryk for, at hun synes Ida er hos frisøren for ofte.

Det er for dyrt efter hendes mening.

Derfor vil hun gerne have, at medarbejderen kontakter hende, inden de aftaler besøg hos frisøren næste gang.

Ida kan godt lide at komme i kirke. Hun bliver ofte hentet om søndagen af sin søster, som tager Ida med i kirke.

Ind imellem kommenterer søsteren til medarbejderne, at Ida ikke har været i ’det rette’ tøj.

Søsteren har mærket Idas tøj med diskrete prikker i forskellige farver. Det med den blå prik er til læge og besøg ud af huset, det med den røde prik er kirke og festtøj, og det med grønne prikker er dagligdags

OPGAVE TIL REFLEKSION
LÆS CASE 5 OG REFLEKTER:

Hvad står der på spil med hensyn til brugerindflydelse og selvbestemmelse i situationen?

Hvad kan du gøre som medarbejder? Hvad ville du som medarbejder gøre

KULTUR OG VANER

Levn fra institutionskulturen kan dog indimellem bevirke, at hverken beboerne selv, deres pårørende eller de ansatte forventer en særlig høj grad af selvbestemmelse og brugerindflydelse, men lader

beboernes hverdag forme af de vaner og rutiner, som bevidst eller ubevidst præger det eksisterende pædagogiske arbejde.

En fastlåst kultur kan således helt konkret medføre indskrænkelse af beboernes mulighed for selvbestemmelse og indflydelse.

Det er altså vigtigt at stille spørgsmål ved de vaner og rutiner, som sætter rammen for beboernes liv.

Hvem bestemmer fx, hvornår man skal op om morgenen; om man kan have gæster overnattende; hvordan boligen er indrettet; om man må gå ud med en tung skraldesæk, selvom det er glat udenfor; om man selv vasker sit tøj; og hvad man spiser til aften?

At arbejde med selvbestemmelse og brugerindflydelse vil ofte indebære at ændre kulturen på tilbuddet, hos både medarbejdere, brugere og pårørende.

Det kræver, at alle tør stille spørgsmål til både egne og andres vaner og rutiner, der former hverdagen.

Herunder følger en række eksempler, hvor det bliver tydeligt, hvordan kulturen på sociale tilbud blandt andet har betydning for brugerindflydelsen:

■ Mads er 32 år og bor på et botilbud for personer med et omfattende hjælpebehov.

Han er fysisk handicappet, og det er meget begrænset, hvad han selv kan klare i hverdagen. Hans handicap gør, at han også har svært ved at tale klart.

Medarbejderne har travlt – de skal hjælpe beboerne med mange ting, og i den forbindelse går de ind og ud af beboernes lejligheder uden at banke på.

Mads har aldrig oplevet andet, bortset fra da han var barn og boede hjemme, og stiller ikke spørgsmålstegn ved det. Mads’ far og mor tænker, at ’det er en del af at bo på sådan en institution’ og siger heller ikke noget til det, selvom det ikke ville ske hjemme hos dem selv .

■ Beate er for nylig flyttet ind på et plejecenter i København.

Beate spørger en dag en medarbejder i plejecenteret, om det er muligt, at en veninde fra Struer kan overnatte hos hende i den kommende weekend.

Medarbejderen svarer straks: ”Vi plejer ikke at have overnattende gæster her.

” Hun tilføjer venligt: ”Men der er et dejligt pensionat lige om hjørnet, hvor man kan overnatte til en billig pris.”

I et bofællesskab bor der ni personer, som alle har alvorlige psykiske lidelser.

Medarbejderne har i tilknytning hertil en lille etværelses lejlighed. Her er der indrettet en arbejdsstation med computer, mapper med følsomme oplysninger, en spiralkalender med aftaler (som altid er opslået og ligger fremme) og en stor tavle.

På tavlen står alle beboernes navne lodret og ugedagene vandret.

Felterne er fyldt ud med oplysninger om fx indtagelse af antabus, lægebesøg ang. blærebetændelse, aftaler med retshjælpen og hjælp til at få smurt svampecreme på.

Indimellem holder medarbejderne møder i lejligheden med beboerne enkeltvis.

Flere beboere har efter et møde kommenteret på, hvad der står om andre beboere på tavlen og i kalenderen.

■ I en pjece om et plejecenter oplyses, at alle beboere bliver vejet, når de flytter ind, og derefter bliver der løbende holdt øje med beboernes vægt.

En pårørende, som er til indflytnings samtale med sin far, spørger; ”Hvorfor dog det?” ”Så har vi styr på, om der skal reguleres noget i forhold til kostens sammensætning”, svarer lederen.

Sarah er lettere udviklingshæmmet og er lige flyttet ind i et botilbud. Sarahs søster Sigrid besøger hende ofte, ligesom hun gjorde, inden Sarah flyttede ind i botilbuddet.

De to søstre sidder behageligt i den samme sofa, som de så ofte før har siddet i.

De drikker kaffe og taler om stort og småt. Sigrid har taget skoene af og sidder tilbagelænet med fødderne på kanten af sofabordet – som hun plejer.

En medarbejder i botilbuddet kommer forbi for at spørge Sarah om noget.

Sigrid tager straks fødderne ned fra sofabordet.

OPGAVE TIL REFLEKSION

DISKUTER MED DIG SELV

Hvad tænker du om de fem eksempler ovenfor i forhold til hvordan kultur påvirker retten til selvbestemmelse?

SPØRG BRUGERNE

Pædagogiske medarbejdere har ansvar for at facilitere, understøtte og skabe brugerindflydelse – de skal støtte mennesker med behov for hjælp og støtte til at få et godt liv, der tager udgangspunkt i deres egne værdier og ønsker.

Det er vigtigt ikke at stille spørgsmål ved, om der skal være brugerindflydelse, men hvilke ændringer det kræver, og hvordan disse ændringer kan ske.

Medarbejderne kan aldrig på forhånd vide, hvad brugerne ønsker indflydelse på, eller hvor meget indflydelse de gerne vil have.

Ofte viser det sig at være helt andre områder, brugerne ønsker indflydelse på, end medarbejderne og ledelsen forestiller sig.

Derfor er det nødvendigt at spørge til brugernes ønsker, før man sammen kan begynde at arbejde med at øge brugerindflydelsen. Det kan gøres på forskellige måder.

Efterfølgende kommer der tre eksempler:

BRUGERNE SÆTTER DAGSORDENEN PÅ WORKSHOPS

Eksempel 1

Et beskæftigelsestilbud til mennesker med udviklingshæmning afholdt tre fælles brugerworkshops for at inddrage brugerne og få deres synspunkter og vurderinger af, hvad de ønsker mere indflydelse på.

Brugerne blev inddelt i mindre grupper med hver sin moderator/referent,  og herefter arbejdede grupperne med konkrete spørgsmål som:

• Hvad skal medarbejderne blive ved med at gøre?
• Hvad skal medarbejderne holde op med, fordi vi selv kan?

Gennem workshopperne blev det blandt andet tydeligt, at brugerne ønskede “ugentligt”. gruppemøder, hvor de er med til at planlægge arbejdet på beskæftigelsesti lbuddet”

Brugernes mange input og ideer blev sorteret og struktureret i mapper med hvervsin overskrift som fx

”Vi vil have mere indflydelse på vores arbejdsopgaver.”

Herefter blev indholdet inddelt i undertemaer, som blev skrevet ned på et stykke papir, fx ”Vi skal have individuel hjælp til at løse vores arbejdsopgaver.”

Beskæftigelses-arbejdspladsen arbejdede derefter med én brugerindflydelsesmappe ad gangen.

Mapperne med brugernes udsagn og ønsker gjorde det nemt at fastholde fokus på brugernes perspektiver og ønsker over en længere periode.

Der kunne arbejdes systematisk med én mappe og ét tema af gangen.

MÅLING AF OPLEVELSEN AF BRUGERINDFLYDELSE

Eksempel 2

Overførstergården, som er et herberg for hjemløse, brugte måleredskabet Bindeks13 (se senere) til at afdække brugernes ønsker om brugerindflydelse.

Bindeks er et elektronisk spørgeskema, der måler oplevelsen af og ønskerne til brugerindflydelse hos henholdsvis brugere, medarbejdere og ledere.

Bindeks viser forskellen mellem, hvor meget indflydelse der er på udvalgte områder (fx indflydelse på den pædagogiske støtte, der gives, eller reglerne på stedet), og hvor meget indflydelse de tre parter ønsker brugerne skal have på de forskellige områder.

Målingen synliggør, hvilke områder brugerne ønsker mere indflydelse på, og således hvor det er interessant at arbejde med at udvikle brugerindflydelsen.

Målingen synliggør også, når der er forskellige opfattelser af graden af brugerindflydelse hos medarbejdere og brugere, og kan give anledning til at drøfte forskellige opfattelser af, hvad brugerindflydelse er, og hvornår der er nok brugerindflydelse.

På Overførstergården blev resultaterne fra Bindeks præsenteret på et beboermøde, hvor brugerne bestemte, hvad de gerne ville arbejde videre med i forhold til at øge brugerindflydelsen på herberget.

https://www.brugerindflydelse.dk/maal-effekten/bindeks-brugerindflydelsesindeks/

Bindeks er et dansk udviklet værktøj – du vil kunne besøge og læse om værktøjet på dette link.

MATADORPENGEMETODEN GØR DET NEMMERE AT VÆLGE

Eksempel 3

På et botilbud for mennesker med udviklingshæmning valgte brugerne på et fællesmøde, at de ville arbejde for at få mere indflydelse på indretningen i fællesarealerne.

De besluttede at begynde med deres fælles stue og køkken.

Fra starten fik beboerne en bunke matadorpenge i en kasse, som repræsenterede det beløb, der var til rådighed til indretning.

Matadorpengene synliggjorde, hvor meget de forskellige ting kostede, og hvad restbeløbet ville være, hvis de valgte at købe den ene sofa frem for den anden.

Matadorpengene gjorde det nemmere for beboerne at prioritere mellem forskelligt inventar, som de kunne tænke sig.

Det blev nemmere for beboerne at diskutere og træffe valg i forhold til indretningen.

Efterfølgende var beboerne med ude og købe de ting, som de havde bestemt, at de skulle have.

En beboer fortæller, at da de skulle købe komfur og havde fundet ud af, hvor mange penge der var til rådighed, kunne han selv ringe til en forhandler af elektronik for at undersøge, hvilken type komfur det var muligt at få.

Tidligere ville det have været en af medarbejderne eller lederne, som havde det økonomiske overblik og derfor kompetencen til at træffe beslutningerne og købe møbler og andet inventar.

BRUGERINDFLYDELSE I PRAKSIS

Der er ikke én opskrift på, hvordan man konkret arbejder med at øge brugerindflydelsen

Som pædagog/socialarbejder er man nødt til at bruge sin faglighed og kreativitet til sammen med brugerne at finde ud af, hvordan man bedst muligt skaber de nødvendige ændringer.

Det er vigtigt, at det, der bliver sat i gang, giver mening i den konkrete kontekst – for at sikre det, skal man være opfindsom og opmærksom.

Det er god idé at stjæle metoder, idéer og eksempler fra andres arbejde med brugerindflydelse og tilpasse disse til de lokale forhold.

Nedenfor er en række eksempler på, hvad nogle sociale tilbud har gjort for at øge brugerindflydelsen.

Til inspiration.

BEBOERNE VÆLGER EGEN PARTNER

Socialpsykiatrien i Høje Taastrup har gennem flere år arbejdet med begrebet resonans som udgangspunktet for deres arbejde med brugerne.

Arbejdet har bl.a. medført, at brugerne i dag ikke har kontaktpersoner men samarbejdspartnere blandt medarbejderne.

Brugerne bestemmer selv, hvem deres samarbejdspartner skal være, og de kan have flere end én samarbejdspartner, fordi de kan have brug for medarbejdernes forskellige kompetencer på forskellige tidspunkter.

Én af brugerne sagde fx til sin tidligere kontaktperson:

”Ved du hvad, Nina, jeg kan godt lide dig, men nu vil jeg godt samarbejde med Signe, for hun kan det, jeg har brug for lige nu.”

Én af brugerne sagde fx til sin tidligere kontaktperson:

”Ved du hvad, Nina, jeg kan godt lide dig, men nu vil jeg godt samarbejde med Signe, for hun kan det, jeg har brug for lige nu.”

Ved selv at kunne vælge samarbejdspartner blev beboernes indflydelse på deres eget liv øget, og deres mestringskompetencer styrket.

De oplevede, at deres valg blev anerkendt af medarbejderne.

Både medarbejdere og brugere fik en forståelse for, at det er helt i orden, at brugerne kan have en bedre relation til nogle medarbejdere frem for andre, og at dette også kan afhænge af, hvad man har brug for hjælp til.

TRYGHEDSPLANER INDDRAGER BRUGERNE I AT FOREBYGGE VOLD OG TRUSLER

Orion er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud til voksne med særligt komplekse psykosociale vanskeligheder.

Orion arbejder med brugerindflydelse på mange forskellige måder, der er bl.a. beboermøder, hvor beboerne kan komme på banen med deres synspunkter.

Nogle af brugerne underviser også medarbejderne, bl.a. ved at fortælle deres livshistorier og fortælle om, hvordan de har mestret tidligere udfordringer i deres liv.

Beboerne på Orion har en psykisk lidelse, og mange har også et misbrug. Konflikter er en uundgåelig del af hverdagen, men i alles interesse gælder det om at forhindre, at konflikterne trapper op og måske ender i vold.

Dette gør de bl.a. gennem et tæt samarbejde med beboerne om at udarbejde individuelle tryghedsplaner.

Formålet med tryghedsplanen er, som navnet siger, at skabe tryghed blandt beboere, dagbrugere og medarbejdere.

Planen skal understøtte samarbejdet om at forebygge og mindske risikoen for, at beboere og medarbejdere kommer til skade.

Og sikre, at håndtering af konflikter og vold sker så skånsomt som muligt og med størst muligt hensyn til beboerne.

Planen, som udfyldes af medarbejder og beboer i fællesskab, tager afsæt i spørgsmål om beboerens erfaringer med situationer, der kan føre til voldsomme reaktioner.

I planen noteres også beboerens erfaringer med, hvordan sådanne situationer bedst kan forebygges eller håndteres.

Endelig noteres beboerens gode råd til medarbejderne om, hvordan de bedst kan hjælpe med at trappe en konflikt ned samt beboerens særlige ønsker i forbindelse med håndtering af konflikter, tvangsindlæggelse eller andre voldsomme situationer.

Tryghedsplanen er en del af beboerens individuelle plan. Den handler om samarbejde om ønsker, mål og drømme, og giver brugerne indflydelse på deres eget liv – også når det kommer til håndtering af konfliktfyldte situationer.

BEBOERE OG PÅRØRENDE ANSÆTTER PERSONALE

Ældrecenter Æblehaven har hele tiden fokus på inddragelse og ligeværd i plejeboligerne, som er fordelt på fire leve-bo-enheder.

I hverdagen lægger medarbejderne vægt på at understøtte de ældre beboeres ressourcer, ønsker og behov, og at de i så høj grad som muligt kan fortsætte med at leve deres liv, som de levede det, før det flyttede til Æblehaven.

Dette understøttes af, at en stor gruppe frivillige står for forskellige ugentlige aktiviteter på Æblehaven – bl.a. gåture, banko, bowling og fællessang.

At det i høj grad er beboerne, der sætter dagsordenen på Æblehaven, understreges desuden af, at de og deres pårørende er med til at ansætte både nye medarbejdere og ledere på ældrecenteret.

Som Grethe, der bor på Æblehaven, siger det;

”Det er jo mig, der skal trækkes med dem i hverdagen, og så vil jeg også være med til at bestemme, hvem de er.”

Hos Æblehaven er der fokus på den gode relation mellem medarbejdere og beboere, og derfor er ’den gode kemi’ vigtig – kompetencer kan læres, det kan kemien ikke.

AT HJÆLPE BORGEREN MED AT GØRE BRUG AF
RETTEN TIL INDFLYDELSE OG INDDRAGELSE

Som medarbejder i et socialt tilbud skal man hjælpe brugeren med at blive hørt, inddraget og få indflydelse – også uden for tilbuddet.

Enten ved at deltage i møder som bisidder eller ved at tale med borgeren om hans eller hendes rettigheder i forhold til fx sagsbehandling, afgørelser eller den handleplan, som udarbejdes.

For at kunne gøre dette er det vigtigt at kende brugerens rettigheder.

Her følger en enkel gennemgang af nogle af de vigtigste.

RET TIL EN STØTTENDE PERSON  

Alle borgere har eller bør have ret til at medbringe en støttende person til møder med offentlige myndigheder.

En støttende person er en person efter eget valg.

Det kan være en pårørende eller en anden, du har tillid til, f.eks. en pædagogisk personale / socialarbejder

Den støttende persons opgave er at støtte borgeren under mødet og være et ‘ekstra øre”.

Den støttende person kan hjælpe borgeren med at spørge myndigheden om planlagte spørgsmål og huske, hvad der siges og aftales på møder mv.

Borgeren bestemmer selv, hvor meget støttepersonen skal ‘fylde’ under et møde med myndighederne.

Selvom offentlige myndigheder har en særlig vejledningsforpligtelse på det sociale område, kan det være en fordel og måske indimellem en forudsætning for reel inddragelse, at man har nogen til at hjælpe sig ved møder med myndighederne.

Derfor har alle borgere ret til at have en bisidder med til møder med offentlige myndigheder.

Det fremgår af Forvaltningslovens

■ Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

■ Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

En bisidder er en person, man selv vælger. Det kan være en pårørende eller en anden, man har tillid til, fx en pædagog.

Opgaven for bisidderen er at støtte borgeren under mødet og være et sæt ’ekstra ører’.

Bisidderen kan hjælpe borgeren med at spørge myndigheden om planlagte spørgsmål, og med at  huske på, hvad der bliver sagt og aftalt til møder osv.

Borgeren bestemmer, hvor meget bisidderen skal

’fylde’ under et møde med myndighederne.

OPGAVE TIL REFLEKSION

DISKUTER MED DIG SELV

Hvilke andre omstændigheder kan tale for, at en borger bringer dig som bisidder til afgørende møder?

ANDRE VIGTIGE RETTIGHEDER

Når offentlige myndigheder behandler sager, har borgeren under sagens behandling nogle rettigheder, som understøtter vedkommendes inddragelse.

Disse rettigheder er først og fremmest:

■ Ret til rådgivning og vejledning15; man har ret til at få rådgivning og vejledning af de sociale myndigheder til løsning af de sociale problemer, man har.

Rådgivningen kan gives anonymt.

■ Samtykkekrav16; myndighederne kan normalt ikke indhente oplysninger om borgeren fra andre professionelle eller private, uden at borgeren har givet myndigheden lov til det via et samtykke.

■ Ret til aktindsigt17; retten til at se, hvad myndighederne har skreveti borgerens egen sag.

Myndighederne har notatpligt, dvs. alle vigtige oplysninger skal skrives ned. Man behøver ikke at give en begrundelse for at ville   se, hvad der står i ens sag.

■ Ret til partshøring18; myndighederne skal inden et afslag på en ansøgning informere borgeren om væsentlige oplysninger, som borgeren ikke selv er bekendt med eller kender betydningen af.

Myndigheden må ikke træffe afgørelsen, før borgeren har haft mulighed for at kommentere på disse oplysninger.

ANDRE VIGTIGE RETTIGHEDER

■ Ret til begrundelse og klagevejledning19 hvis en myndighed giver afslag på en ansøgning mundtligt, har borgeren ret til at få en skriftlig afgørelse med begrundelse for afgørelsen.

Man behøver ikke at være jurist eller socialrådgiver for at tage stilling til, om en begrundelse er god nok.

En tommelfingerregel er, at hvis man kan stille spørgsmålet ’hvorfor’ til den afgørelse, der er truffet, så er den ikke tilstrækkeligt begrundet efter

Forvaltningslovens regler. Man skal kunne se, hvorfor afgørelsens resultat blev sådan, som det blev.

Man skal også kunne se, hvilke hensyn myndigheden har inddraget i afgørelsen.

Hvis det drejer sig om hjælp til personer med handicap, kan man spørge myndigheden, hvordan Handicapkonventionen har været inddraget i myndighedens overvejelser.

■ Ret til handleplan20; handleplanen skal afspejle borgerens aktuelle behov for hjælp og den indsats, der skal til for at imødekomme dette behov.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem behovet og indsatsen, kan det medarbejderne kontakte myndigheden for at få revurderet handleplanen.