De fleste medarbejdere i det pædagogiske arbejde med borgere med udviklingshæmmede bør kende til den vejledning, som kommunerne har fået fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde.
Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og udvikle kvaliteten af det kommunale forebyggelsesarbejde.
Besøg
Serien af forebyggelsespakker – der er udgivet både som pdf og i trykt version – omhandler følgende temaer:
Psykisk sundhed er en tilstand af trivsel, hvor den enkelte kan udvikle sine evner, håndtere hverdagens udfordringer og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Formålet med den psykiske forebyggelsespakke er at understøtte kommunens arbejde med at fremme borgernes psykiske sundhed.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 20. APR 2018
Risikofaktorerne for dårligt psykisk velvære ændrer sig i løbet af et helt liv. For små børn kan alkoholmisbrug, psykisk sygdom, fødselsdepression eller andre alvorlige belastninger hos en eller begge forældre være risikofaktorer for udvikling af dårligt velbefindende. For unge, voksne og ældre ses tilsvarende klare sammenhænge mellem uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, f.eks. rygning, højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet, usunde kostvaner og dårligt mentalt helbred.
De rammer og forhold, der påvirker mental sundhed, er således fordelt på mange forskellige områder af den kommunale forvaltning, og det samme bør indsatsen mod dem.
Som udgangspunkt opnås den bedste effekt, når alle anbefalinger er implementeret. Hvis du af ressourcemæssige årsager skal prioritere, bør kommunen fokusere på de centrale anbefalinger:
Størstedelen af anbefalingerne er baseret på systematiske litteratursøgninger, som opsummerer og vurderer resultater på tværs af undersøgelser publiceret i videnskabelige tidsskrifter og underlagt peer review. Forebyggelsespakken er rettet mod generel fremme af mental sundhed, og ikke skræddersyet til specifik forebyggelse af psykiske sygdomme. Anbefalingerne forventes dog at have en forebyggende effekt på disse sygdomme eller bidrage til, at mennesker trives bedre.
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Mental-sundhed.ashx
Den danske befolkning har forskellige forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet. Formålet med forebyggelsespakken om fysisk aktivitet er at understøtte kommunernes arbejde med at give borgerne gode muligheder for at være fysisk aktive gennem hele livet.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER, LITTERATURGENNEMGANG 20 APR 2018
Det er velkendt, at fysisk aktivitet øger sundheden og forebygger en lang række sygdomme og tidlig død. For samfundet medfører fysisk inaktivitet store udgifter til behandling og pleje.
Formålet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om fysisk aktivitet er at understøtte kommunernes arbejde med at give borgerne gode muligheder for at være fysisk aktive gennem hele livet, for derved at forebygge sygdom, bevare funktionsevnen og understøtte god trivsel. Forebyggelsespakken omhandler fysisk aktivitet som primær forebyggelse. Genoptræning og fysisk træning som sygdomsbehandling indgår ikke i pakken.
Anbefalingerne omfatter bl.a.:
Størstedelen af anbefalingerne er baseret på litteraturgennemgang med fokus på dokumentation af metoder og indsatser der fremmer fysisk aktivitet. Fordi der på nogle områder kun er sparsom forskning, indeholder forebyggelsespakken desuden anbefalinger, som er baseret på viden om god praksis og erfaringer fra kommunerne. Derudover vedrører nogle af anbefalingerne lovbestemte aktiviteter, fx kravet om 45 minutters daglig fysisk aktivitet og bevægelse i folkeskolen.
Generelt vil den største effekt af kommunal fremme af fysisk aktivitet opnås, når der arbejdes helhedsorienteret og med flerstrengede indsatser. Der bør således arbejdes med et fremme af fysisk aktivitet i flere forskellige forvaltninger og med en kombination af fx både rammesættende og individorienterede metoder. Ligeledes kan kommunale indsatser med fordel kobles til regionale og nationale indsatser, som fx kampagner og informationsindsatser.
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Fysisk-aktivitet.ashx
Formålet med forebyggelsespakken om overvægt er at understøtte kommunens arbejde med at forebygge udviklingen af overvægt hos borgerne.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 20 APR 2018
Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne.
Indhold
Fakta
Anbefalinger
Implementering og opfølgning
Litteratur og henvisninger
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Overv%C3%A6gt.ashx
Sunde mad- og måltidsvaner har – sammen med bl.a. fysisk aktivitet – stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme Formålet med forebyggelsespakken om mad og måltider er at understøtte kommunens arbejde med at fremme sunde mad- og måltidsvaner hos borgerne. Forebyggelsespakken er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i fællesskab.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 20 APR 2018
Mad handler ikke kun om ernæring, men også om de fysiske og sociale rammer omkring det at spise. Et måltid bringer de spisende sammen og er dermed potentielt et sted, der etablerer og styrker vores fællesskaber.
Vores mad- og måltidsvaner bliver til i et komplekst samspil mellem bl.a. den mad, vi kan lide, vores kulturelle baggrund, vores økonomi og den tid, vi har til rådighed, vores færdigheder, funktionsniveau og fysiske rammer. Hertil kommer personlig livserfaring, viden om sundhed og oplevelse af sundhedsrisici, når det gælder valget af mad.
Formålet med denne forebyggelsespakke er at understøtte kommunens arbejde med at fremme sunde mad- og måltidsvaner hos borgerne.
Forebyggelsespakken indeholder anbefalinger til:
Størstedelen af anbefalingerne i forebyggelsespakken om mad og måltider er baseret på gennemgang af dansk litteratur, som er suppleret af international litteratur, hvor det er relevant. Litteraturen omfatter centrale videnskabelige artikler og rapporter, der opsummerer viden og kommer med anbefalinger til
indsatser, der fremmer sunde mad- og måltidsvaner. Derudover indgår undersøgelser gennemført indenfor specifikke rammer eller arenaer, som fx børneinstitutioner eller kantiner.
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Mad-,-a-,-m%C3%A5ltider.ashx
Mangelfuld hygiejne bidrager til udbredelsen af smitsomme sygdomme og resistente mikroorganismer. Formålet med forebyggelsespakken om hygiejne er at understøtte kommunens hygiejneindsats, herunder samarbejdet med sygehuse og praktiserende læger, for at forebygge udbredelsen af smitsomme sygdomme og infektioner generelt.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 20 APR 2018
En god hygiejneindsats i kommunerne bliver en stadig vigtigere del af arbejde med at forhindre spredningen af smitsomme sygdomme. Flere børn pr. stue i daginstitutionerne, en øget forekomst af resistente mikroorganismer og en udvikling i sundhedsvæsenet, som betyder at kommunerne i stigende grad skal håndtere pleje og behandling af udskrevne patienter – disse er alle faktorer, der stiller øgede krav til den kommunale hygiejneindsats.
Formålet med denne forebyggelsespakke er at understøtte kommunerne hygiejneindsats, herunder samarbejdet med sygehuse og praktiserende læger, for at forebygge udbredelsen af smitsomme sygdomme og infektioner generelt.
Forebyggelsespakken indeholder anbefalinger til:
Størstedelen af anbefalingerne i forebyggelsespakken om hygiejne er baseret på en litteratursøgning af national og international litteratur med fokus på dokumentation for metoder og indsatser. Der er foretaget en systematisk litteratursøgning i databaserne: NICE, HTA, Medline, EMBASE, The Cochrane Library,
CINAHL og Netpunkt. Der er søgt efter reviews, metaanalyser, randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), interventionsstudier og relevante danske og europæiske rapporter.
Forebyggelsespakken om hygiejne omfatter ikke køkkenhygiejne, indsatser til forebyggelse af fødevarebårne og vandbårne sygdomme samt hygiejneindsatser forbundet med katastrofer, herunder oversvømmelser.
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Hygiejne.ashx
Formålet med forebyggelsespakken om seksuel sundhed er at understøtte kommunens arbejde med at øge den seksuelle sundhed og trivsel blandt alle borgere.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 28 JAN 2020
Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne.
Seksuel sundhed er et bredt begreb, der ikke kun dækker over fraværet af seksuelle dysfunktion sygdomme eller sårbarheder. At være seksuelt sund betyder at opleve en fysisk, følelsesmæssig, mental og social trivsel omkring sin seksualitet. Seksuel sundhed kræver derfor en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, og mulighed for at have lystfyldte og sikre seksuelle oplevelser, fri for tvang, diskrimination og vold.
Formålet med forebyggelsespakken om seksuel sundhed er derfor at understøtte kommunens arbejde med at øge den seksuelle sundhed og trivsel blandt alle borgere.
Forebyggelsespakken indeholder anbefalinger til:
Størstedelen af anbefalingerne i forebyggelsespakken om seksuel sundhed baserer sig på en systematisk litteratursøgning af primært nordisk litteratur med fokus på seksuel sundhed i bred forstand.
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Seksuel-sundhed.ashx
Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. Formålet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak er at understøtte kommunernes arbejde med at forebygge rygning og anden brug af tobak og nikotinholdige produkter, fremme røgfri miljøer og støtte borgere, der allerede ryger, til et rygestop.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 20 APR 2018
Mennesker, der ryger, har ringere helbred, er oftere er afhængige af hjælp i deres sidste leveår, får oftere førtidspension og har generelt dårligere selvrapporteret helbred. For samfundet medfører rygning derfor store udgifter til behandling og pleje. Der er desuden produktionstab på grund af øget sygefravær, flere tilfælde af førtidspension samt tidlig død.
Formålet med forebyggelsespakken om tobak er at understøtte kommunens arbejde med at forebygge rygning og anden brug af tobak og nikotinholdige produkter, fremme røgfrie miljøer og støtte borgere, der allerede ryger, til et rygestop. Anbefalingerne er baseret på den bedste tilgængelige viden på området, herunder videnskabelig litteratur, rapporter, evalueringsrapporter, erfaringsopsamlinger og best practice fra ind- og udland. Anbefalingerne gælder som udgangspunkt også e-cigaretter og røgfri tobak, herunder tyggetobak og snus.
Elementerne i en effektiv tobaksforebyggelse er:
Den største effekt af det tobaksforebyggende arbejde ses, når der iværksættes indsatser både centralt og lokalt, når de er flerstrengede, dvs. fx når der samtidigt arbejdes på tværs af forvaltninger og sektorer med forskellige metoder og forebyggelsesindsatser, og når indsatserne spiller sammen.
Anbefalingerne i denne pakke gælder som udgangspunkt også e-cigaretter og røgfri tobak, herunder tyggetobak og snus.
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Tobak.ashx
Formålet med forebyggelsespakken om alkohol er at understøtte kommunens arbejde med alkoholforebyggelse.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 20 APR 2018
Rapporten er ikke opdateret med de gældende genstandsgrænser: 10-4 – Sundhedsstyrelsen melder nye genstandsgrænser ud (7. marts 2022) – se efterfølgende
Formålet med forebyggelsespakken om alkohol er at understøtte kommunens arbejde med alkoholforebyggelse, herunder bidrage til at:
Nye genstandsgrænser anbefalet af Sundhedsstyrelsen 7 marts.
Sundhedsstyrelsen har netop udgivet nye faglige anbefalinger til danskerne om alkoholindtag. Hvor der førhen blandt andet fandtes både en høj- og lavrisikogrænse for sygdomme ved alkoholindtag, bliver der nu kun én anbefalet grænse på max 10 genstande om ugen og højst 4 på samme dag
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Alkohol.ashx
Dét at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen ud over ungdomsårene. Formålet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om stoffer er derfor at understøtte kommunens arbejde med at forebygge brug af euforiserende stoffer med særligt fokus på unge under 25 år.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 20 APR 2018
Unges brug af stoffer skyldes ofte en kombination af sociale, kulturelle og psykologiske faktorer. Der er derfor behov for en flerstrenget og systematisk forebyggelsesindsats, der går på tværs af forvaltninger og sektorer og fokuserer bredt på trivsel og rusmiddelbrug. De forebyggende indsatser bør både involvere familien, uddannelsessteder. festmiljøer og udsatte boligområder, og bygge på et systematisk samarbejde med behandlingsområdet, da overgangen er glidende.
Pakken fokuserer på primær og sekundær forebyggelse af stofbrug, herunder at:
Størstedelen af anbefalingerne i forebyggelsespakken om stoffer er baseret på en litteratursøgning af national og international litteratur med fokus på dokumentation for stofforebyggende metoder og indsatser.
Fordi der på nogle områder kun er sparsom forskning, indeholder forebyggelsespakken også anbefalinger, som er baseret på viden om god praksis og erfaringer fra kommunerne, men hvor der ikke foreligger egentlig videnskabelig dokumentation for effekten. Sundhedsstyrelsen vurderer, at anbefalingerne er hensigtsmæssige i en samlet kommunal forebyggelsesindsats på stofområdet.
Generelt vil den største effekt af det forebyggende arbejde opnås med en flerstrenget indsats, dvs. når der samtidigt arbejdes på tværs af forvaltninger og sektorer med forskellige metoder og forebyggelsesindsatser, herunder med kobling til nationale og regionale tiltag.
Pakken fokuserer på primær og sekundær forebyggelse af stofbrug.
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Stoffer.ashx
Danskerne har verdens femtestørste forekomst af nye tilfælde af modermærkekræft, og forekomsten er stigende. Kræft i huden opstår som oftest efter udsættelse for UV-stråling og kan dermed forebygges. Formålet med forebyggelsespakken om solbeskyttelse er at understøtte kommunen i arbejdet med at udarbejde planer og iværksætte indsatser, der kan medvirke til at forebygge kræft i huden.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 20 APR 2018
UV-stråling fra både den naturlige sol og solarium blev i 2009 af verdenssundhedsorganisationen WHO klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker.
Op til 90 pct. af alle tilfælde af kræft i huden kan relateres til UV-stråling fra den naturlige sol og fra solarier. I en generelt lyshudet befolkning som den danske kan op til ni ud af ti tilfælde af kræft i huden forebygges ved, at man undgår solskoldninger og reducerer eksponeringen for UV-stråling.
Formålet med denne forebyggelsespakke er derfor at understøtte kommunen i arbejdet med at udarbejde planer og iværksætte indsatser, der kan medvirke til at forebygge kræft i huden.
Forebyggelsespakken indeholder anbefalinger til:
Den nuværende viden om effektive indsatser til at fremme solbeskyttelse er beskeden, fordi det ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Men sparsom viden om effektive indsatser skal dog ikke være en hindring for, at der iværksættes forebyggelsesindsatser på området. Eftersom børn og unge er en særlig sårbar gruppe, er der grund til at prioritere indsatser målrettet disse målgrupper.
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Solbeskyttelse.ashx
Danske børn opholder sig 20 pct. af deres vågne tid i skolen. Indeklimaet har stor betydning for børnenes sundhed, trivsel og læring, og der er derfor et stort potentiale i at sikre et godt indeklima i skolerne. Formålet med forebyggelsespakken om indeklima i skoler er at understøtte kommunens indsats for at sikre et tilfredsstillende indeklima i skolerne.
ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 20 APR 2018
Et dårligt indeklima på skolen kan påvirke elever og personales sundhed og udløse eller forværre luftvejssygdomme som infektioner, astma og høfeber. Flere undersøgelser har også vist, at uhensigtsmæssig ventilation og temperatur i skolerne kan påvirke elevernes arbejdsevne og faglige præstationer, ligesom støj har betydning for indlæring.
Kommunens arbejde med at sikre tilfredsstillende indeklima handler om at sørge for, at man på den enkelte skole er opmærksom på, hvad man kan gøre for at forbedre klimaet. Et vigtigt fokuspunkt er også samarbejdet med kommunens ejendomsadministration om gennemgang af skolernes indeklima – ikke mindst i forbindelse med ombygning og renovering af skolerne, hvor indeklima bør være i centrum.
Forebyggelsespakken indeholder anbefalinger til:
De anbefalede indsatser bygger på en systematisk gennemgang af videnskabelige artikler, der er identificeret gennem en litteratursøgning. Desuden trækkes der på bygningsreglements krav til et sundt indeklima og Arbejdstilsynets vejledende værdier for temperatur på arbejdspladsen, grænseværdier for CO2 og støj samt krav til belysning.
Gå til: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Indeklima-i-skoler.ashx
